GØR KARRIERE I EN VERDEN AF BØGER
Vær en del af Saxo
I Saxo er vi optaget af bøger og alt det, bøger kan betyde for den enkelte læser og for samfundet.
I over 20 år har vi arbejdet for at inspirere de danske læsere til at se nye sider af bøger – og måske af livet – hver dag.
Saxo er en mangfoldig og social arbejdsplads. Der er højt til loftet og uanset om du er praktikant eller leder, vil vi gerne høre dine ideer til, hvordan Saxo kan blive endnu bedre. For os er det kernen i en flad organisation.
Vi har en stærk tradition for fredagsbarer og temafester, og vi deltager hvert år i DHL-stafetten. Bliv en del af vores medarbejderlæseklub, live-rollespil eller vær krea med dine kommende kollegaer, når strikkeklubben kalder til samling. Du kan også altid låne en bog med hjem fra vores bugnende reoler.
Lyder Saxo som en arbejdsplads for dig? Så connect med os her og bliv opdateret på nye og spændende stillinger.
Saxo giver plads til udvikling
København V
Om Saxo.com
Saxo er Danmarks første og største internetboghandel og en af landets mest største streamingtjenester med lydbøger, e-bøger og podcasts. Vores digitale hylder bugner af bøger på mange forskellige sprog, og vi har flere millioner danske og engelske titler i alle genrer og formater: trykte bøger, lydbøger og e-bøger.
Fortællingen om Saxo er et eventyr, som begyndte tilbage i 1961 i boghandel på Østerbro i København, hvor de første bøger blev langet over disken.
Siden 2001 har vi gjort det online med ambitionen om, at alle, uanset hvor i landet man bor, skal kunne få adgang til alle de verdner af underholdning, store fortællinger og ny viden, som litteraturen rummer.