Product Manager til Saxo

Vil du være med til at brede litteraturen ud i alle dens formater? Har du interesse for den digitale udvikling på bogmarkedet, og ved du, hvad der hitter inden for streaming af e- og lydbøger?
Scroll to content

Vil du være med til at brede litteraturen ud i alle dens formater? Har du interesse for den digitale udvikling på bogmarkedet, og ved du, hvad der hitter inden for streaming af e- og lydbøger? Så er du måske Saxos nye product manager.

Saxo er Danmarks største onlineboghandel og en af de mest populære streamingtjenester inden for litteratur. Vores store ambition er at inspirere til store læseoplevelser og få litteraturen til at fylde endnu mere blandt den danske befolkning. Vi har en stærk position på det danske bogmarked både inden for traditionelt styksalg af digitale og fysiske bøger og driver samtidig streaming- og medlemskabstjenesten Saxo Premium. 

 

I rollen som product manager vil du få ansvaret for:

  • Udvælgelse og kuratering af indholdet af e- og lydbøger i Saxo Premium-appen på daglig basis, som skal gøre appen levende og inspirerende og guide læserne til nye bogoplevelser.
  • Kontakten til de danske forlag og varetagelse af det løbende forlagssamarbejde.
  • Prioritering af vores indsatser på titelniveau ud fra et kommercielt mindset.
  • Sparring med vores marketing-team om indhold til kampagneaktiviteter.
  • Bidrage med inputs til vores digitale afdeling om udvikling og optimering af brugeroplevelsen i appen.
  • Årlige streamingforhandlinger med de danske forlag.
  • At være en af Saxos repræsentanter til events og messer.


Vi lægger vægt på, at du:

  • Har interesse for og indsigt i litteraturen og viden om, hvilke genrer der gør sig særlig godt i streaming.
  • Er nysgerrig på nye strømninger og den digitale udvikling på bogmarkedet og interesse for e- og lydbøger.
  • Er kendt for dine gode samarbejdsevner og hjælpsomme facon.
  • Er kommercielt tænkende og løsningsorienteret.
  • Er struktureret og analytisk anlagt.
  • Har et godt niveau af teknisk indsigt.


Du vil blive en del af Saxos produktteam, som har ansvaret for udvælgelse og prioritering af bogudgivelserne og det daglige samarbejde med forlagenes salgsafdelinger. Vi brænder for litteraturen og klæder løbende vores marketingafdeling godt på med boglig indsigt til brug i marketingindsatser og kampagneaktiviteter. Vi er med, når Saxo er på BogForum, Krimimesse og deltager i andre brancherelaterede aktiviteter. Stillingen refererer direkte til Saxos direktør, Natasha Brandt.

På vores kontor på Østerbro er der stopfyldte bogreoler og ca. 60 dedikerede medarbejdere, som værdsætter et godt kollegaskab. Godt arbejdsmiljø og samarbejde ser vi som en forudsætning for et godt arbejdsliv, og det forsøger vi at fremme bl.a. gennem sociale arrangementer og frivillige initiativer såsom fredagsbarer, løbetræning, badminton, temafester og meget mere.  Du får selvfølgelig også gode rabatter på fysiske bøger og fri streaming af e- og lydbøger – og masser af boganbefalinger fra din kommende kollegaer.

 

Ansøgningsfrist og kontakt:

Vi kalder løbende til samtaler og ser frem til at modtage din ansøgning inden d. 16. juni. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CEO, Natasha Brandt, på nabr@saxo.com.

 

 

 

Eller kender du nogen, der vil passe endnu bedre? Fortæl dem det!

Østerbro

Strandboulevarden 89
2100 København Kørselsvejledning info@saxo.com +45 38 15 05 10 Vis side

Teamtailor

Rekrutteringsværktøj fra Teamtailor