Digital designer med præference for webdesign
Har du et skarpt øje for webdesign, og vil du være med til at tage medansvaret for at forme det digitale design i en af Danmarks mest besøgte webshops? Så har vi måske jobbet til dig.
I Saxo elsker vi bøger, og alt det bøger kan gøre for dig og for samfundet. I over 20 år har vi arbejdet for at inspirere læsere til at se nye sider af bøger – og måske af livet – hver dag. Vi får hvert år besøg af mere end 20 mio. brugere, viser mere end 90 mio. sider, og der bliver streamet tusindvis af lyd- og e-bøger i Saxo-appen. Vi er Danmarks første og største onlineboghandel med mere end 10 millioner danske og engelske titler på hylderne i alle genrer og i alle tilgængelige formater: Trykte bøger, e-bøger og lydbøger. Læs Lyt Lev.
Om jobbet
Vi udvider teamet, og søger derfor endnu en digital UI-designer til Saxos webshop og apps, som er blandt landets største målt på trafik, produkter og brugere.
Du vil få en central rolle i at sikre den fremtidige udvikling af det digitale design på web, og indgå i Saxos digitale team, der består af en digital UI-designer og en UX-designer samt product owners, IT-arkitekter, QA'ere og database-, front- og backendudviklere.
Som digital UI-designer vil du bla.:
- Være med til at udfolde definerede flows og screen-wires i færdigdesignede udgaver på tværs af Saxos digitale platforme; primært på web (desktop, tablet, mobil) men til tider også i vores apps (iOS og Android).
- Være tæt knyttet til vores frontend- og app-udviklere i eksekvering af opgaver.
- Være involveret i tests.
- Bidrage til videreudvikling af vores digitale designsystem, der skal sikre de interne produkt- og platformsrelaterede designguidelines og principper på tværs af web og apps i tæt samarbejde med din designkollega.
- Designe en æstetisk oplevelse på tværs af vores webshop og apps. Herunder grafiske UI-elementer såsom knapper, navigation, menuer, tabs, widgets osv.
Om dig
Vi forventer, at du er en erfaren og grundig digital UI-designer med en profil og kompetencer, der matcher følgende områder:
- Erfaring fra en tilsvarende stilling med et portfolio, der dokumenterer dit tidligere arbejde primært med webdesign, men også gerne email-templates samt iOS/Android apps.
- Du mestrer responsive webdesign og design på tværs af skærmstørrelser og platforme – også gerne native apps, både iOS og Android.
- Tænker i komponenter og har erfaring med atomic design-principper samt designsystemer.
- Det er et plus, hvis du har erfaring og passion for grafiske og illustrationsrelaterede opgaver, såsom ikondesign mv.
- Har grundlæggende digital- og teknisk forståelse samt en bred interesse og viden inden for UI, UX og digitale platforme.
- Sørger for, at hver pixel sidder rigtigt, både i spec og færdig løsning.
- Har fokus på brugervenlighed og tilgængelighed i dit arbejde.
- Er superbruger af Sketch, Figma eller Adobe XD og har solid erfaring med Adobe CC-suiten.
- Har kendskab til HTML/CSS/JavaScript og en forståelse for de tekniske aspekter samt samarbejder godt med udviklere med henblik på, at dit designarbejde kan blive en realitet.
- Har erfaring med værktøjer som InVision eller tilsvarende.
- Du er en ambitiøs teamplayer og kan bidrage konstruktivt til videreudvikling af Saxos designsystem i tæt samarbejde med din designkollega.
- Kan jonglere flere projekter på en gang samt håndtere, planlægge og prioritere flere parallelle opgaver.
- Er en afslutter, der får energi af (og giver energi til) de sidste faser inden release.
- God til at modtage input samt til at formidle og argumentere for dine ideer, valg og designintention til andre faggrupper på dansk og engelsk.
- Du arbejder struktureret, systematisk, har 100% styr på dine filer og har fokus på eksekvering og opfølgning på egne opgaver og projekter.
- Er flydende på dansk i skrift og tale, men også 100 % på hjemmebane i det engelske sprog – både i tale og på skrift.
- Du har en passion for digital design og holder dig opdateret med nye designtendenser og –tools, og deler ud af din viden og erfaringer.
Vi tilbyder:
Et job hvor udfordringer og ansvar følges ad, og hvor du får stor frihed sammen med dygtige kollegaer til at videreudvikle ét af Danmarks største websites og mest brugte apps.
Vi har et agilt og innovativt arbejdsmiljø, hvor vi vægter trivsel, fleksibilitet og den enkeltes mening højt. På kontoret i København er vi ca. 65 initiativrige medarbejdere, som professionelt higer efter at skabe de bedste kundeoplevelser og den bedste arbejdsplads. Udover arbejdet har du mulighed for at deltage i vores mange sociale arrangementer. Vores kontor ligger centralt i JP/Politikens Hus på Rådhuspladsen i København tæt på både S-tog og Metro.
Ansøgningsfrist og kontakt
Vi ser frem til at høre fra dig hurtigst muligt. Samtaler afholdes løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Digital Direktør Rasmus Burkal på rabu@saxo.com eller (+45) 5192 5192.
- Afdeling
- IT/Digital
- Rolle
- UX/UI Designer
- Placeringer
- København V

København V
Om Saxo.com
Saxo er Danmarks første og største online boghandel med flere millioner bøger, e-bøger og lydbøger. Læs mere via linket nedenfor.
Digital designer med præference for webdesign
Har du et skarpt øje for webdesign, og vil du være med til at tage medansvaret for at forme det digitale design i en af Danmarks mest besøgte webshops? Så har vi måske jobbet til dig.
Indlæser ansøgningsskema