facebook tracking

Marketingpraktikant

Er planlægning, eksekvering og performanceanalyse af kampagner, kommunikation med forlag, markedsføring på sociale medier samt skabelse af content og nyhedsbreve noget for dig?
Scroll to content

I Saxo elsker vi bøger, og alt det bøger kan betyde for dig og for samfundet. I over 20 år har vi arbejdet for at inspirere læsere til at se nye sider af bøger – og måske af livet – hver dag. Sammen med vores kunder og UNICEF gør vi en indsats for, at alle verdens børn skal lære at læse. Vi vil gøre det så nemt som muligt for alle at læse, lytte til og udgive bøger i alle afskygninger – fra forfatteren får sin første idé til læseren vender den sidste side. Vi er Danmarks første og største online boghandel med millioner af danske og engelske titler på hylderne i alle genrer og i alle tilgængelige formater: Trykte bøger, e-bøger og lydbøger. Læs Lyt Lev.

Stillingen

Vi søger løbende praktikanter i marketingafdelingen, der vil være med til at markedsføre Saxo og vores millioner af bøger, e-bøger og lydbøger på tværs af vores økosystem, der bl.a. består af vores webshop og vores streamingløsning Saxo Premium. Som praktikant vil du indgå i det daglige arbejde med salg og marketing i tæt samarbejde med resten af vores engagerede marketingteam. Marketingafdelingen i Saxo arbejder med alt fra kommunikation, content, SEO og SEM til vores abonnementsforretning, grafisk arbejde, UX/CX og kampagner i vores kampagneteam, som du vil blive en del af.

I løbet af praktikperioden vil du som praktikant bl.a. beskæftige dig med planlægning, eksekvering og performanceanalyse af kampagner, kommunikation med forlag, markedsføring på sociale medier, content- og e-mail-marketing. Yderligere vil du beskæftige dig med forbedring af vores website og app. Du vil derfor komme godt omkring i de mange discipliner inden for marketing og salg.

Du skal være med til at sikre en god kundeoplevelse og relevant inspirerende markedsføring over for vores besøgende og kunder. Via nøje planlægning, eksekvering og evaluering, sigter vi efter konstant at forbedre vores indsats. Du vil derfor også få oplæring i nogle af de bedste værktøjer i branchen og hands-on erfaring med markedsføring i en stor digital virksomhed.

Kompetencer

Som praktikant vil du hurtigt få ansvar for egne opgaver og vi leder derfor efter dig, som er initiativrig og selvstændig. En stor del af dine kommende marketingkolleger er startet som praktikanter, så for flere har en praktik hos Saxo dannet grundlag for en karriere i marketing.

Vi forventer, at du har interesse og/eller erfaring med:

  • E-mail marketing
  • Performanceanalyse
  • Content creation
  • Segmentering
  • Splittesting
  • Sociale medier
  • Online markedsføring
  • Photoshop
  • Bøger

Vi leder efter dig, som læser på en relevant videregående uddannelse og er analytisk, kreativ, har sans for detaljen og er grammatisk stærk.

Interne ressourcer vil hjælpe dig godt på vej, men det er vigtigt, at du er selvkørende og ikke er bange for at sige din mening og sikre, at vi når i mål med de skibe, vi sætter i søen.

Vi søger løbende praktikanter, så uanset hvornår det måtte være relevant for dig, hører vi gerne fra dig. Som udgangspunkt er perioden min. 3 måneder på fuldtid og evt. mere. Dette aftales nærmere, så det passer med dit studie. 

Vi tilbyder

Vi tilbyder et ungdommeligt og spændende arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet og mange bolde i luften. På kontoret i København er vi ca. 50 initiativrige medarbejdere, som både professionelt og socialt higer efter at skabe den bedst mulige arbejdsplads. Udover arbejdet har du mulighed for at deltage i vores mange fredagsbarer, fester, ugentlige løbetræning og mange andre sociale arrangementer. Du vil som praktikant få gratis frokostordning, rabat på bøger og ikke mindst gratis adgang til Saxo Premium. Praktikstillingen er ulønnet.

Ansøgningsfrist og kontakt

Vi ser frem til at høre fra dig hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CMO Jan Ettrup-Mikkelsen på jem@saxo.com eller (+45) 21271487.

Usually responds within a day

Eller kender du nogen, der vil passe endnu bedre? Fortæl dem det!

Østerbro

Strandboulevarden 89
2100 København Kørselsvejledning info@saxo.com +45 38 15 05 10

Teamtailor

Rekrutteringsværktøj fra Teamtailor