facebook tracking

Telemarketing/Kundeservice - 37 timer - Timelønnet

Elsker du bøger? Føler du den digitale udvikling, og er du ferm til at formulere dig både mundtligt og skriftligt? Så har vi måske en plads til dig i kundeservice, hos DKs største online boghandel!

Saxo søger en dygtig medarbejder, der kan indgå i et dynamisk og uformelt kundeserviceteam på Østerbro i København. Vi sætter barren for kundeservice højt og går langt for at give kunderne den bedste service, hvad end det er på mail, telefon, chat eller de sociale medier. Som en del af vores dedikerede indsats arbejder vi blandt andet med den nyeste teknologi, og du vil som ansat hos os derfor komme med på en digital rejse, som blandt andet inkluderer brugen af AI og robotics.

Her er hvad vi leder efter

Som en del af Saxo bliver du en uundværlig del af supporten inden for blandt andet digitale produkter. Det er derfor vigtigt, at du har kendskab til e- og lydbøger.

Derudover forventer vi at du:

* Kommunikerer fejlfrit både skriftligt og mundtligt

* Brænder for kundeservice og salg. 

* Kan håndtere udgående opkald, og opsøgende salg

* Har god digital forståelse

* Er fleksibel og forandringsparat

* Du behøver ikke være en inkarneret bogorm, men stor læselyst er kun et plus!

Arbejdstiden er 30-37 timer pr. uge, med mulighed for aftenvagter og weekendarbejde, dog vil det hovedsageligt være i tidsrummet 9-17

Det kan vi tilbyde

Saxo tilbyder gode vilkår og stor fleksibilitet. Stemningen på kontoret er hyggelig og uformel, og vi går op i at være sociale. Foruden vores egen læseklub har vi blandt andet et socialt udvalg, der arrangerer alt fra fredagsbar til badminton og hyggelige spilaftener efter fyraften.

Hos os har du også gode muligheder for at gøre karriere. Vi sætter nemlig en ære i at udvikle vores medarbejdere og give dem ansvar, og derfor har vi en lang historie med medarbejdere, der er gået fra en praktikplads eller et studiejob til en central forretningsrolle med stor indflydelse.

Startløn på 110 kr./time med en mindre regulering efter 3 måneder. Stillingen er timelønnet

Vi ansætter når vi finder den rette, med forventet opstartsdato  hurtigst muligt

 

Ansøg nu

Eller kender du nogen, der vil passe endnu bedre? Fortæl dem det!

Østerbro

Strandboulevarden 89
2100 København Kørselsvejledning info@saxo.com +45 38 15 05 10

Teamtailor

Rekrutteringsværktøj fra Teamtailor