facebook tracking

Business Intelligence Analyst / Data Scientist

Brænder du for data, BI og machine learning? Har du lyst til at komme med på en spændende vækstrate, hvor du vil få en central rolle i at videreudvikle en af Danmarks stærkeste data og BI platforme?
Scroll to content

Om jobbet

Til vores BI- og datateam søger vi en business intelligence analyst / data scientist, der brænder for at bringe sin viden i spil, og som med sin tekniske indsigt og dataforståelse skaber værdifulde indsigter gennem videreudvikling og forbedring af vores data, modeller og BI løsninger.

Saxo har de senere år været en analytisk drevet virksomhed, og vi har derfor bygget et BI landskab, hvor vi har styr på vores data, BI platform og rapportering. Det er vores ambition fremover at sætte vores data og indsigt fra mange forskellige kilder endnu mere i spil både som beslutningsgrundlag internt i form af forecasting, churn prediction, CLTV, kundesegmentering etc. men også over for brugere, kunder og forlag.

 Opgaver og ansvar

For at vi kan lykkedes med vores ambitioner, mangler vi en kollega, hvis arbejdsopgaver og ansvar vil være følgende:

  • Ansvar for vores BI platform og rapportering og løbende videreudvikling heraf
  • Identificere behov for data og indsigter i dialog med den kommercielle forretning og andre interessenter som fx forlagene i forhold til vores data
  • Omsætte data til budgetter, forecast og rapporter bl.a. i QlikSense til interne og eksterne brugere
  • Drive projekter vedrørende nye anvendelser af data, herunder statiske modeller i form af fx. machine learning og AI-projekter

Du vil således få rig mulighed for at boltre dig i store datamængder og påvirke, hvordan Saxo arbejder med data og bliver endnu mere datadrevet fremover.

Bi teamet består ud over dig af 3 kollegaer, som du samarbejder tæt med for at udvikle og forbedre vores data- og BI løsninger. Teamet refererer til Saxos CFO.

Om dig

Din baggrund gør, at du:

  • Har solid erfaring med BI inklusiv med visualiseringsværktøjer som QlikSense, Power BI, Tableau el.lign
  • Har erfaring med MS SQL, R og komplekse datamodeller
  • Har data- og forretningsforståelse og evt. datawarehouse forståelse
  • Forstår både den it- og forretningsmæssige side af data og BI
  • Gerne har en relevant videregående uddannelse inden for data science, matematik/statistik eller lignende - men vigtigere at du brænder for data som os

Som person er du analytisk og kan gennemskue og formidle komplekse sammenhænge på en let og forståelig måde både med interne og eksterne interessenter på mange niveauer. Du kan forstå de strategiske og forretningsmæssige udfordringer, som du bidrager til at løse baseret på et stærkt datagrundlag, og det er naturligt for dig med en struktureret arbejdsform, så data altid er korrekte, valide og konsistente.

Herudover er du selvkørende, proaktiv og tager ansvar for dine projekter og opgaver, og dine høje ambitioner gør, at du ofte leverer inden deadline.

Hvad kan du forvente af os

Vi tilbyder en nøglestilling i en af Danmarks mest markante online virksomheder, hvor data fylder meget i det daglige arbejde, og hvor vores samarbejdspartnere også forventer, at vi er førende inden for dette i branchen.

Du bliver en del af et ungdommeligt, uformelt og spændende arbejdsmiljø med højt til loftet og en flad struktur. På kontoret på Østerbro er vi ca. 50 initiativrige medarbejdere, som både professionelt og socialt higer efter at skabe den bedst mulige arbejdsplads. Du vil blive tilbudt en lønpakke baseret på dine kvalifikationer, pensionsordning, massageordning og mulighed for løbende kompetenceudvikling samt ikke mindst en god frokostordning. Udover arbejdet har du mulighed for at deltage i vores fredagsbarer, fester, ugentlige sportsaktiviteter og mange andre sociale arrangementer. 

Vores kontor ligger på Strandboulevarden 89 på Østerbro i København tæt på Nordhavn station.

Ansøgningsfrist og kontakt

Vi ser frem til at modtage dit CV og en motiveret ansøgning fra dig hurtigst muligt. Samtaler afholdes løbende. Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker du mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte CFO Peder Skjalm Lissner på psl@saxo.com / 20200428 eller din nye kollega Magnus Skude på msk@saxo.com / 38150510

Om Saxo

I Saxo elsker vi bøger, og alt det bøger kan betyde for dig og for samfundet. I over 20 år har vi arbejdet for at inspirere læsere til at se nye sider af bøger – og måske af livet – hver dag. Sammen med vores kunder og UNICEF gør vi en indsats for, at alle verdens børn skal lære at læse. Vi vil gøre det så nemt som muligt for alle at læse, lytte til og udgive bøger i alle afskygninger – fra forfatteren får sin første idé til læseren vender den sidste side. Vi er Danmarks første og største online boghandel med millioner af danske og engelske titler på hylderne i alle genrer og i alle tilgængelige formater: Trykte bøger, e-bøger og lydbøger. Læs Lyt Lev.

I dag ejes vi at JP Politikens Hus A/S, som i foråret 2019 har købt selskabet for at sætte yderligere turbo på udviklingen og væksten.

Usually responds within a day

Eller kender du nogen, der vil passe endnu bedre? Fortæl dem det!

Østerbro

Strandboulevarden 89
2100 København Kørselsvejledning info@saxo.com +45 38 15 05 10

Teamtailor

Rekrutteringsværktøj fra Teamtailor