Marketingkoordinator
Er du nysgerrig og har sans for markedsføring? Så er du måske den marketingkoordinator, vi leder efter hos Saxo.
Hos Saxo elsker vi bøger og alt det, bøger kan gøre for dig og for samfundet. I over 20 år har vi arbejdet for at inspirere læsere til at se nye sider af bøger – og måske af livet. Vi er Danmarks første og største onlineboghandel med millioner af danske og engelske titler på hylderne i alle genrer, på papir, lyd og i pixels, til dem, der vi eje deres bøger, og dem, der bedst kan lide at streame.
Nu leder vi efter en nysgerrig koordinator til vores marketingteam. Er det dig?
Om jobbet
Som marketingkoordinator kommer dit arbejde til at centrere sig om at bidrage til Saxos vækst og fortsatte succes. I rollen vil du få stor indflydelse på planlægningen af de markedsføringsaktiviteter, Saxo laver på tværs af kanaler – herunder større og mindre kampagner og andre aktiviteter ifm. f.eks. events og forfatterbesøg. Du vil desuden skulle afrapportere på bagkant af aktiviteterne for at sikre, at vi hele tiden kan justere og udvikle os og dermed fastholde vores position som Danmarks største online boghandel og populære streamingtjeneste.
Opgaverne er:
- Koordinering og eksekvering af marketingindsatser
- Evaluering af afsluttede kampagner og aktiviteter
- Koordinering med eksterne medier og partnere
- Ansvarlig for affiliate-partnere
- Deltagelse i udarbejdelse af aktiviteter ved bogudgivelser
- Vedligeholdelse og optimering af website, f.eks. opdatering af bannere og titler på forsiden.
- Ad hoc-opgaver
Om dig
Vi forventer, at du har lyst til at lære og har en naturlig interesse for marketing. Du behøver ikke have mange års erfaring, og du kan sagtens være nyuddannet – så længe du bliver motiveret af at lære nyt. Du arbejder struktureret og går analytisk til værks. Du behøver ikke at have erfaring med at arbejde i Google Analytics, Monday.com eller Qliksense, men da disse er blandt det værktøj, vi bruger på daglig basis, vil det selvfølgelig være et plus, hvis du kender til dem.
Om Saxo
Saxo er Danmarks største online boghandel og indehaver af bogstreamingtjenesterne Saxo Premium og Saxo Streaming. Vi har en stærk markedsposition og høj kundetilfredshed, og vi sætter en ære i at give kunderne en ekstraordinært god oplevelse – uanset hvor de møder os.
Du vil blive en del af et ambitiøst og dynamisk marketingteam, som hver dag brænder for at udbrede alt det gode, bøger gør for os og for samfundet. Vi arbejder med udvikling af stærk, relevant content og brand-kommunikation, der sætter aftryk. Vi elsker at skabe salg og derigennem give mennesker adgang til al den viden og underholdning, bøgerne rummer.
Vi er nysgerrige, vilde med at prøve nye ting af, og vi stiller op, når der er behov, uanset om det er for at følge salgstallene på Black Friday eller at tage en standvagt på Bogforum, men vi værner også om vores fritid.
Kontoret ligger i indre København på Rådhuspladsen og huser ca. 60 initiativrige medarbejdere. Vi anser gode kollegiale relationer som en forudsætning for et godt arbejdsliv, og vi har mange sociale arrangementer som f.eks. fredagsbarer, DHL-stafet og øl- og strikkeklub.
Praktisk info
Arbejdssted: Rådhuspladsen i København.
Vi ser frem til at høre fra dig hurtigst muligt, dog senest d. 12. juni 2023.
Samtaler afholdes løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Growth Marketing Manager, Christian Milbrat på +45 93 87 89 19
- Afdeling
- Salg & Marketing
- Rolle
- Campaign Marketing
- Placeringer
- København V
- Fjernarbejde: Status
- Fjernarbejde: Hybrid
København V
Om Saxo.com
Saxo er Danmarks første og største online boghandel med flere millioner bøger, e-bøger og lydbøger. Læs mere via linket nedenfor.
Marketingkoordinator
Er du nysgerrig og har sans for markedsføring? Så er du måske den marketingkoordinator, vi leder efter hos Saxo.
Indlæser ansøgningsskema