Product Owner, Mobile apps
Vil du tage medansvaret for at drive udviklingen af en af Danmarks mest brugte apps? Så har vi måske jobbet til dig i Danmarks største online boghandel og -univers.
Hos Saxo elsker vi bøger og alt det, bøger kan gøre for dig og for samfundet.
I over 20 år har vi arbejdet for at inspirere læsere til at se nye sider af bøger – og måske af livet. Vi får hvert år besøg af mere end 20 mio. brugere, vi viser mere end 90 mio. sider og har en af de mest populære apps inden for streaming af e- og lydbøger.
Vi er Danmarks første og største onlineboghandel med millioner af danske og engelske titler på hylderne i alle genrer og i alle tilgængelige formater; trykte bøger, e-bøger og lydbøger.
Om jobbet
Vi søger en Product Owner til Saxos apps, som er blandt landets mest brugte. Du vil få en central rolle i at sikre den fremtidige udvikling af Saxos apps i samarbejde med vores anden Product Owner. Du vil indgå i Saxos digitale team bestående af andre Product Owners, tekniske projektkoordinatorer, software-arkitekter, QA'ere, Native App-, Database-, Front- og Backend-udviklere samt UX- og UI-designere.
Som Product Owner har man også ansvar for løbende at samle de tværfaglige input til prioritering på tværs, der sikrer, at roadmap-prioriteringen favner den samlede ”digitale” prioritering.
Som Product Owner vil du bl.a. have ansvar for:
- At være med til at drive udviklingen af Saxos app til både Android og iOS i forlængelse af Saxos overordnede strategi og mål.
- Drive både tekniske, forretnings- og brugeroplevelsesrelaterede projekter.
- Sikre, tage ansvar og højde for de drift- og operationelle aspekter og perspektiver i at drive en 24/7-onlineplatform og -forretning.
- Være overordnet medansvarlig for app'ens roadmap – herunder planlægning og prioritering i samarbejde med Saxos ledelse.
- Sikre og drive analyse, scoping og kravspecifikation af små såvel som store opgaver og projekter i tæt samarbejde med softwarearkitekt, udviklere, UX'er og designer samt relevante stakeholders på tværs af Saxo.
- At sikre fejl og rettelser bliver sikkert og effektivt håndteret fra start til slut.
- Bidrage til release-koordinering.
- Acceptance tests samt sikre kvalitet af Saxos apps i tæt samarbejde med QA.
- Alignment og opdatering af stakeholders og interessenter på tværs af Saxo.
- Facilitere og afholde møder samt daglige team-standups.
- Alignment og koordinering med softwarearkitekter og udviklere.
- Sikre alignment og samarbejde på tværs af teams fra marketing, kunderelation og kundeservice.
- Følge og overvåge konkurrenter og markedet.
- Medansvarlig for teamets og forretningsområdets tooling såsom Jira, Confluence samt error- og brugertracking/analytics m.m.
- Bistå med opsætning og definition af KPI’er for forretningsområdet i samarbejde med Saxos ledelse samt tracking og løbende rapportering af disse KPI’er.
- Ansvarlig for at dokumentation af forretningsområdet bliver etableret og vedligeholdt.
Om dig
Vi forventer, at du er en erfaren Product Owner med bred erfaring inden for følgende kompetenceområder:
- Gode kommunikationsevner samt sætter dialog og samarbejde først.
- Erfaring med at arbejde med mobile platforme, specifikt iOS og Android samt iTunes og Google Play.
- Et super stærkt teknisk og digitalt fundament.
- En god kommerciel forståelse.
- At drive og lede digitale og tværgående udviklingsprojekter.
- Du er stærk analytisk og kan lide tracking af digital brugeradfærd.
- Planlæggende, koordinerende og strukturerende i din tilgang.
- Erfaring med at drive og arbejde med remote udviklingteams.
- Interesse i arbejdet med brugeroplevelse og -rejse.
- Tager ansvar og går i dybden med problemer og udfordringer.
- Trives med at drive bolde frem – gerne flere på én gang – og ikke er bleg for at træffe beslutninger.
- Forstår og taler flydende dansk, men er også 100 % på hjemmebane i det engelske sprog – både i skrift og tale.
Vi tilbyder
Et job, hvor udfordringer og ansvar følges ad, og hvor du får stor frihed sammen med dygtige kollegaer til at videreudvikle et af Danmarks største websites og mest populære bogstreaming-apps.
Vi har et agilt og innovativt arbejdsmiljø, hvor vi vægter trivsel, fleksibilitet og den enkeltes mening højt. På kontoret i København er vi ca. 65 initiativrige medarbejdere, som higer efter at skabe de bedste kundeoplevelser og den bedste arbejdsplads. Vores kontor ligger centralt på Rådhuspladsen 37 og er en del af JP/Politikens Hus.
Ansøgningsfrist og kontakt
Vi ser frem til at høre fra dig hurtigst muligt. Samtaler afholdes løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Digital Direktør Rasmus Burkal på rabu@saxo.com eller (+45) 5192 5192.
- Afdeling
- IT/Digital
- Rolle
- Product Owner
- Placeringer
- København V

København V
Om Saxo.com
Saxo er Danmarks første og største online boghandel med flere millioner bøger, e-bøger og lydbøger. Læs mere via linket nedenfor.
Product Owner, Mobile apps
Vil du tage medansvaret for at drive udviklingen af en af Danmarks mest brugte apps? Så har vi måske jobbet til dig i Danmarks største online boghandel og -univers.
Indlæser ansøgningsskema