Driftsansvarlig for levering af bøger til danske biblioteker
Vil du være en del af team Saxo og tage ansvar for levering af bøger til de danske biblioteker?
Driftsansvarlig for levering af bøger til danske biblioteker
Vil du være en del af team Saxo og tage ansvar for levering af bøger til de danske biblioteker? Er du struktureret, ansvarsbevidst og effektiv? Så er det måske dig, vi leder efter til stillingen som Saxos nye driftsansvarlig for levering til bibliotekerne.
Saxo er Danmarks første og største onlineboghandel og en af de mest populære bog- og lydstreamingtjenester på det danske marked. Men Saxo er også en stor BtB-forretning og fra august 2025 og fire år frem er Saxo den officielle leverandør af danske bøger til bibliotekerne i Vestdanmark, som omfatter 69 kommuner. Og det er her du kommer ind i billedet.
Om rollen
Som driftsansvarlig vil du referere til driftschefen i Saxo og blive en del af en engageret drifts- og logistikafdeling med stor indsigt i bogbranchen og mange års erfaring. I teamet er der allerede eksperter i levering af danske og udenlandske bøger, som kan bistå med sparring. Din rolle vil være centreret omkring alt, der omhandler levering af danske bøger til bibliotekerne herunder klargøringsydelser. Saxo håndterer logistikken via eksterne leverandører, så dine arbejdsopgaver er i høj grad administrative med fokus på især overvågning og sikring af ordreflow, kunde- og leverandørkontakt samt indkøb.
Du behøver ikke at have mange års erfaring, men vi ser gerne, at du har arbejdet indenfor biblioteksområdet i minimum et par år.
Arbejdsopgaver
- Overvågning og sikring af ordreflow: Du vil konstant have overblik over, om vi leverer, som vi skal til de danske biblioteker i tæt dialog og samarbejde med driftschefen og dine kollegaer i teamet.
- Kontakt med biblioteker: Du vil håndtere kundeordrer i vores administrationssystem herunder have kontakten til kunderne ifm. forespørgsler, reklamationer mv.
- Leverandørdialog: Du vil følge op på performance og håndtere fejlordrer i samarbejde med vores leverandører indenfor logistik og klargøringsydelser.
- Indkøb: Du vil hjælpe med indkøb fra især små forlag og andre udgivere. Hovedparten af indkøb vil dog foregå automatisk.
Om dig
- Skarp kommunikatør med stærke mundtlige og skriftlige kommunikationsevner.
- Flair for systemer og IT og med evnen til at optimere i samarbejde med vores digitale udviklingsafdeling.
- Struktureret og ansvarlig.
- Proces- og effektivitetsorienteret med en passion for gode og effektive processer.
- Eksekverende og handlekraftig.
- Stort engagement og passion for, at Saxo leverer bedst og mest effektivt til bibliotekerne.
- God til at skabe relationer både internt og eksternt.
Erfaring
- Minimum 2 års erfaring fra biblioteksverdenen, gerne indenfor indkøb og administration.
- Relevant mellem- eller lang videregående uddannelse.
Vi tilbyder
- Spændende udfordringer og stort ansvar.
- Mange selvstændige opgaver med stor grad af indflydelse.
- Berøringsflader på tværs af et hus, hvor et godt samarbejde vægter højt og tonen er uformel.
- Et dynamisk arbejdsmiljø med en sund arbejdskultur. Hos Saxo skal det også være sjovt at gå på arbejde.
- Indsigt i det, vi synes, er verdens bedste (bog)branche samt i en stor e-commerce-virksomhed.
Om Saxo-kontoret
På Saxo-kontoret er vi 65 dedikerede kollegaer, som hver dag arbejder for at sikre de bedste kunde-, bruger- og læseoplevelser. Stemningen på kontoret er hyggelig og uformel, og vi går op i at være sociale med badminton, løbeklub, fredagsbarer, fester mv. Vi er ejet af JP/Politikens Hus og ligger i hjertet af København på Rådhuspladsen.
Kan du se dig selv i ovenstående, eller er du blevet nysgerrig på stillingen, så hører vi meget gerne fra dig. Vi er en del af en moderne, mangfoldig virksomhed og opfordrer alle uanset køn, alder og etnicitet til at søge.
Ansøgningsfrist
16. maj. Vi indkalder løbende til samtaler.
Spørgsmål kan rettes til Saxos driftschef Martin Lauritsen på marl@saxo.com
Vi ser frem til at høre fra dig!
- Afdeling
- Drift
- Lokationer
- København V
Kollegaer
København V
Om Saxo
Saxo er Danmarks første og største onlineboghandel og en af landets mest populære bog- og lydstreamingtjenester med lydbøger, e-bøger og podcasts.
Fortællingen om Saxo er et eventyr, som begyndte tilbage i 1961 i en boghandel på Østerbro, hvor de første bøger blev langet over disken.
I 2001 slog vi de digitale døre op til Saxo.com med ambitionen om at skabe adgang til alle de verdner af underholdning, store fortællinger og ny viden, som litteraturen rummer.
Nu har vi hjemme på Rådhuspladsen i København som en del af JP/Politikens Hus.
Driftsansvarlig for levering af bøger til danske biblioteker
Vil du være en del af team Saxo og tage ansvar for levering af bøger til de danske biblioteker?
Indlæser ansøgningsskema