Digital Designer

Vil du tage ansvaret for at forme det digitale design i en af Danmarks største webshops og mest brugte apps? Så har vi måske jobbet til dig i Danmarks største online boghandel og -univers.
Scroll to content

I Saxo elsker vi bøger, og alt det bøger kan gøre for dig og for samfundet. I over 20 år har vi arbejdet for at inspirere læsere til at se nye sider af bøger – og måske af livet – hver dag. Vi får hvert år besøg af mere end 20 mio. brugere, vi viser mere end 90 mio. sider, og der bliver streamet 115.000 bøger i Saxo-appen. Vi er Danmarks første og største online boghandel med millioner af danske og engelske titler på hylderne i alle genrer og i alle tilgængelige formater: Trykte bøger, e-bøger og lydbøger. Læs Lyt Lev. 

 

Om jobbet

Vi søger en digital designer til Saxos webshop og apps, som er blandt landets største målt på trafik, produkter og brugere. Du vil få en central rolle i at sikre den fremtidige udvikling af det digitale design på web og apps. Du vil indgå i Saxos Digitale team bestående af Product Owners, IT-projektledere, IT-arkitekter, QA'ere, front- og backend-udviklere samt en UX-designer.

Som digital designer vil du bla. være med til:

  • At folde definerede flows og screen-wires ud i færdig-designede udgaver på tværs af Saxos digitale platforme: web (desktop, tablet, mobil) og apps (iOS og Android).
  • At være tæt knyttet til vores front-end- og app-udviklere i eksekvering af opgaver.
  • At være involveret i test.
  • At bidrage til videreudvikling af vores digital designsystem, der er til for at sikre de interne produkt og platforms relaterede design guidelines og principper.
  • At designe en æstetisk oplevelse på tværs af vores webshop og apps. Herunder grafiske UI-elementer så som knapper, navigation, menuer, tabs, widgets osv.

 

Om dig

Vi forventer at du er en erfaren digital designer og har en social, ansvarlig, sød og sjov personlighed med bred erfaring inden for følgende områder:

  • Minimum et par års erfaring fra en tilsvarende stilling.
  • Dokumenteret digital og UI-design erfaring – både fra web, iOS/Android app’s og også gerne email.
  • Har erfaring med responsive web og native apps – både iOS og Android.
  • Har erfaring med atomic design principper og designsystemer.
  • Kan bidrage konstruktivt til videreudvikling af Saxos designsystem.
  • Arbejder struktureret, systematisk og har fokus på eksekvering og opfølgning på egne opgaver og projekter.
  • Tænker i komponenter, mikrointeraktion, transition, animation og states
  • Har bred og grundlæggende digital/teknisk forståelse
  • Sørger for at hver pixel sidder rigtigt, både i spec og færdig løsning
  • Er en afslutter – der får energi af (og giver energi til) de sidste faser inden release
  • God til at formidle designintention til andre faggrupper – på dansk og engelsk
  • Har fokus på tilgængelighed og skubber os i rigtig retning
  • Er glad for at arbejde i Sketch, InVision og fx AE 
  • Arbejder godt sammen med udviklere og har forståelse for de tekniske aspekter for at sikre, at dit designarbejde kan blive en realitet.
  • Kan håndtere, planlægge og prioritere flere parallelle opgaver på en gang
  • Taler flydende og forstår dansk, men er også 100% på hjemmebane i det engelske sprog – både i tale og på skrift.

 

Vi tilbyder

Et job hvor udfordringer og ansvar følges ad. Hvor du får stor frihed sammen med dygtige kolleger til at videreudvikle ét af Danmarks største websites og mest brugte apps.

Vi har et agilt og innovativt arbejdsmiljø, hvor vi vægter trivsel, fleksibilitet og den enkeltes mening højt. På kontoret i København er vi ca. 50 initiativrige medarbejdere, som professionelt higer efter at skabe de bedste kundeoplevelser og den bedste arbejdsplads. Udover arbejdet har du mulighed for at deltage i vores mange sociale arrangementer såsom fredagsbarer, løbetræning, badminton, quiz og meget mere. Vores kontor ligger centralt på Strandboulevarden 89 på Østerbro i København tæt på Nordhavn Station.

 

Ansøgningsfrist og kontakt

Vi ser frem til at høre fra dig hurtigst muligt. Samtaler afholdes løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chief Digital Officer Rasmus Burkal på rabu@saxo.com  eller (+45) 5192 5192.

Eller kender du nogen, der vil passe endnu bedre? Fortæl dem det!

Østerbro

Strandboulevarden 89
2100 København Kørselsvejledning info@saxo.com +45 38 15 05 10 Vis side

Teamtailor

Rekrutteringsværktøj fra Teamtailor